Mod KræftSe kontrolrapport

Baby majs fra Thorsbjerggaard

Historie

Længe for majsen kom til Europa i 1500-tallet, har man dyrket majs i Mexico, hvorfra majsen stammer. De mest almindelige er majskolber med gullige kerner, som også er de mest A-vitaminholdige. Men majs findes i dag i mange varianter, lige fra babymajs tit hvide majs og majskolber med farvede majskorn.

Majskolber kan man dyrke i egen have. Plant dem i velgodet jord så de danner en firkant, for at de kan bestøve hinanden. Og da majsplanterne bliver ret høje, er det en god ide at plante dem bagerst i haven, så de øvrige køkkenurter også kan få lys.

Når toppen ("skægget') på kolberne er brunt og tørt er majskolberne ved at være klar til at høste. For man plukker kolberne, kan man forsigtigt åbne bladene på en kolbe og trykke let på en majskerne, hvis der pibler hvid saft frem er majsen moden.

Den klassiske tilberedning er kogte majskolber. Træk blade og 'skægget' af, og kog kolberne i letsaltet vand. Når kolberne er dampet tørre, serveres de med koldt smør og brod.

Grillede majskolber smager også dejligt. Prøv at lægge kolberne, med blade på, i koldt vand i ca. 1 time før du lægger dem på grillen, stadigvæk med bladene på. Så kan du grille kolberne uden at der går ild i bladene, og majskernerne bliver dejligt saftige.

Kogte majskolber, delt i mindre stykker, smager også godt i madpakken. Og har man kogte kolber i overskud, så skær majskernerne af og brug dem i majsfritter.

Thorsbjerggaard Babymajs