Slow farserede græskar

Bedømmelse (5)

 
 
 
 
 
 
 
 

Slow farserede græskar

Tænd ovnen på 200°C. Vask og tør græskarrene. Skær låget af og skrab frø og trevler ud. Skrab kødet ud, så der er en ca. 2 cm tyk væg tilbage i græskarret. Tag halvdelen af det udskrabede kød og hak det i tern på ca. 1 cm. Svits dem i lidt olie med hakket løg og hvidløg, persille, salt og peber.

Rør en fars af æg, kød, det udblødte brød samt creme fraiche og revet ost, salt og peber. Bland farsen med de svitsede grøntsager og fyld det i græskarrene. Læg låg på og pak det hele ind i aluminiumsfolie. Bages ved 200°C i 1½-2 timer. Farsen skal være helt gennemstegt.

Mens græskarret bager, laves tomatsovsen i en gryde. Sautér det hakkede løg i lidt olie, til stykkerne er klare. Tilsæt de flåede tomater og hak dem lidt i stykker med grydeskeen. Lad det simre med basilikum, oregano og chili. Smag til med salt, peber, citronsaft og sukker.

De fyldte, bagte græskar serveres hele med tomatsovs til.

Lidt brød og grøn salat passer godt til.

Ingredienser

  • 2 små græskar (gerne dekorative)
  • 400 g hakket kød (okse- eller lammekød)
  • 2 fed hvidløg, hakket
  • 1 lille skalotteløg, hakket
  • 1 skive daggammelt brød (udblødes i mælken)
  • 2 æg
  • 2 spsk. creme fraiche
  • ½ dl mælk
  • 1 bundt persille, finthakket
  • 1-2 tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • 100 g revet ost
  • Tomatsovs

  • 400 g flåede tomater
  • 1 skalotteløg, hakket
  • Lidt olie
  • 1 spsk. tørret basilikum
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 1 chili
  • Salt og peber
  • Lidt citronsaft eller vineddike
  • ½ tsk. sukker